Vulvodyni – den tabubelagte smerte


Ca. 17 % af alle danske kvinder lider af vulvodyni, en smertefuld tilstand i de ydre kvindelige kønsorganer, der gør det umuligt at have samleje. Alligevel har de færreste hørt om sygdommen, bl.a. på grund af stor usikkerhed blandt læger og det faktum, at sygdommen i høj grad er tabubelagt.

Vulvodyni – den tabubelagte smerte er den første bog på dansk om emnet. Den består af interview med fagpersoner – bl.a. en læge, en psykolog og en meditationslærer – der fortæller om deres møde med sygdommen og giver deres bud på behandling af både fysiske og psykiske symptomer. Herudover indeholder bogen en række personlige beretninger fra danske kvinder, der har lidt af vulvodyni.
 
Bogen henvender sig til de kvinder, der er ramt af vulvodyni, deres pårørende og behandlere.
 
Janaki Lund Jensen er uddannet sexolog og parterapeut med speciale i vulvodyni. Hun er selv blevet behandlet for vulvodyni, og i bogen fortæller hun åbent og ærligt om sit eget sygdomsforløb.

 

Klik her for at købe bogen hos forlaget Frydenlund

 

 

 

Janaki Lund Jensen, sexolog, parterapeut og forfatter, holder foredrag og kurser landet over om sex og samliv.

 

Bogen Vulvodyni, der handler om den smertefulde sygdom Vulvodyni, som mange kvinder lider af, udkommer den 20. april 2012 på forlaget Frydenlund.